Hvad er terapi?
Det kan være svært at forstå, hvad det egentlig vil sige at gå i terapi og at forklare hvad det er, der virker for så mange. Hvis du går med disse tanker og overvejer om terapi er noget for dig, prøver jeg i dette indlæg at besvare tre typiske spørgsmål:
- Er jeg psykisk syg, hvis jeg har brug for terapi?
- Hvad sker der under en terapisession?
- Hvordan vælger jeg en terapeut?
Er jeg psykisk syg, hvis jeg har brug for terapi?
Det korte svar er NEJ! Ikke i diagnostisk forstand i hvertfald!
Men måske skal vi også udfordre begrebet ‘psykisk syg’ en lille smule. Hvis du fx lider af en dårlig ryg, vil du formentlig ikke have noget i mod at andre sagde, at du var ‘fysisk syg’ og have forståelse for, at du har brug for lægefaglig hjælp. Men når det gælder ordet ‘psykisk syg’, så sker der noget med os – vi afviser det, bliver skamfulde og gør en masse krumspring for at holde vores psykiske problemer hemmelige – selv for vores bedste venner.
Sandheden er, at langt de fleste af os bærer rundt på psykiske problemer – det kan være noget vi er enormt bange for, oplevelser af indre uro, lavt selvværd, problemer med vrede, søvnbesvær, overforbrug af fx alkohol osv.
Forklaringen er at mange vokser op med forældre, der selv havde problemer fx med omsorg eller som var syge, eller måske har vi oplevet traumer – mobning, seksuelle krænkelser, ulykker og lign. eller vi har mistet nogen der var vigtige for os. Alt dette har indflydelse på vores oplevelse af psykisk balance og sundhed.
Så derfor kan jeg sige at langt de fleste mennesker, der beslutter at gå i terapi lever helt normale, almindelige liv – de oplever blot, at de på et tidspunkt ikke længere vil forsætte med at være kede af det, vrede, ensomme eller selv-ukærlige og derfor søger de psykoterapeutisk hjælp.
I min optik er det derfor psykisk sundhed at vælge at få hjælp til at se på sig selv og sine problemer fremfor at fortsætte i et spor, der fører til stress, skilsmisse, depression, misbrug og andre uhensigtsmæssige måder at leve livet på.
Hvad sker der under en terapisession?
Når man sætter sig i stolen foran sin terapeut første gang, er rigtigt mange spændte og måske nervøse. Og en del er også meget lettede, fordi de endelig har muligheden for at tage hul på alt det, der fylder inden i.
Jeg hører til tider, at nogen er bange for, at jeg som terapeut skal bede dem fortælle en masse de ikke har lyst til, at jeg kan afsløre dem og udpege deres hemmeligheder, at jeg får dem til at bryde samme eller at jeg bag mit professionelle ydre sidder og griner af dem. Det er meget normalt at have det sådan i begyndelsen!
For ret beset sætter man sig ind i et rum med et vildt fremmede menneske med det formål at fortælle om de aller sværeste og mest sårbare ting i ens liv. Det kræver stor tillid og det er en sund reaktion, at man lige skal se den anden an og føle sig tryg.
Derfor foregår min terapi altid i klientens tempo. Jeg lytter til og stiller spørgsmål til det, der fortælles. Spørgsmålene skal ikke afsløre dig eller bruges i mod dig i en eller anden form for argumentation, men skal hjælpe både dig og mig til at forstå det vi taler om på dybere måder, så du stille og roligt får mulighed for at lære nyt om dig selv og opleve, hvordan det er, når et andet menneske møder dig på en kærlig og omsorgsfuld måde.
Mange af vores problemer er nemlig opstået, fordi vi IKKE er blevet mødt og forstået på denne måde – vi er måske end da blevet udskældt, udskammet og gjort forkert, når vi viste vores følelser og behov. Det er derfor også kun i mødet med et andet nysgerrigt, nænsomt og nærværende menneske, at man kan begynde at reparerer det, der gik i stykker.
Og så bliver det afgørende , at man finder den rigtige terapeut.
Hvordan vælger du en terapeut, der passer til dig?
Jeg har lige fortalt hvordan det typisk foregår, når man er i terapi hos mig, men dette er en måde at være terapeut på – der findes mange forskellige og der er også en lang række forskellige metoder og teorier. Nogle terapeuter laver drømmearbejde, andre bruger musik- og kunstterapi. Nogen bruger meget kropsterapi, meditation og vejrtrækningsøvelser, rollespil-øvelser og visualiseringer. Der er et hav af muligheder.
Først og fremmest kan det derfor være en god ide at lave noget research – måske kender du nogen, der kan anbefale dig en god terapeut eller du kan søge på ‘terapi’ i dit område og besøge de terapeuters hjemmeside, der dukker op. Her kan du hurtigt få en fornemmelse af hvilken person, der står bag ud fra beskrivelse og billeder, som kan give dig en fornemmelse for om du har lyst til at sidde over for denne person eller ej. Det kan være, at du har en speciel problematik, fx stress, misbrug eller en spiseforstyrrelse, som du vil hjælpes med, og her kan det være en idé at læse lidt om hvad terapeuten har erfaring med og evt. videreuddannelse indenfor.
Men selvom du finder en terapeut, der ikke lige har en specialuddannelse inden for din specifikke problematik kan I sagtens få et rigtigt godt samarbejde. Det handler nemlig rigtigt meget om kemien mellem jer!
Første gang I mødes kan du nemlig ofte mærke om dette er en terapeut, der er noget for dig. Vi ’klinger’ ikke lige godt med alle mennesker og det er helt legalt at sige til den terapeut man har mødt, at man ikke har lyst til at fortsætte. Terapi er ikke billigt, så det vil sandelig være en dårlig ide at blive ved med at gå hos én du ikke kan lide. Så er det bedre at finde en anden.
Jeg har fx. valgt at gøre det på den måde, at man kan få den første session til halv pris – på den måde er det ikke økonomisk uoverkommeligt og man er ikke forpligtet til mere end denne første samtale.
Jeg er uddannet psykoterapeut, men nogen bliver i tvivl om hvad der adskiller en psykoterapeut fra en psykolog og om kvaliteten er i orden, når man vælger det eller det andet. Lad mig forklare forskellene lidt nærmere:
En psykolog har en universitetsuddannelse med en masse psykologisk teori med sig. At være psykolog er en beskyttet titel, så går man hos en psykolog kan man være sikker på, at denne person ved rigtigt meget om, hvordan vores psyke og adfærd virker og en psykolog er også uddannet i at kunne stille psykiske diagnoser. I uddannelsen som psykolog er der dog ikke et formelt krav om, at man har arbejdet med sine egne problemer eller at man har modtaget supervison i træningsforløb med klienter. Det er noget en psykolog skal vælge selv.
En psykoterapeut har derimod en langt mere praktisk udddannelse med sig. Før man må arbejde med klienter skal man selv have gået mange timer i terapi, så man kender sig selv rigtigt godt og man skal have modtaget supervision med træningsklienter. Psykoterapeut er dog desværre ikke en beskyttet titel, hvilket betyder, at man skal være opmærksom på at undersøge om den terapeut man finder, er eksamineret fra et godkendt psykoterapeutisk institut (fx om de eller deres uddannelse er medlem/godkendt af Dansk Psykoterapeutforening). På den måde kan du være sikker på, at du vil møde et menneske, der har gennemgået et fagligt og personligt udviklingsforløb, der er skræddersyet til at gøre hende eller ham i stand til at møde andre mennesker med personlige udfordringer.
Held og lykke med dine overvejelser – jeg håber du er kommet et skridt nærmere…
Line
Held & lykke
/Line