photodune-784155-sea-of-hands-m-670x300

Skilsmissegruppe

Skilsmissegruppen er for dig, der er blevet skilt og som gerne vil arbejde med, at du og jeres børn kommer bedst muligt gennem skilsmissen.

At blive skilt kan både være en lettelse og en stor sorg – endda på én og samme tid. Da du blev gift havde du sikkert ikke drømt om, at det ville ende på denne måde, men af forskellige grunde er det nu en realitet. Måske er I ‘blot’ gledet fra hinanden, måske har én af jer været utro, måske er du gået, fordi din partner var skadelig for dig. Grundene kan være mange – smerten er ofte ens.

Hvis I har børn sammen kan det være endnu sværere både at gå, at blive forladt og at finde ud af hvordan man kommer videre.

Og hvad med troen på kærligheden, vreden over at blive forladt eller sorgen over at være den, der traf beslutningen om at bryde familie op?

I denne gruppe er der plads til alle følelser og udgaver af skilsmissen – det vigtige er, at du er parat til at forholde dig til dig selv og andre i samme situation.

Jeg tilrettelægger det endelige forløb med udgangspunkt i gruppens samlede interesser, men vi kommer til at behandle temaer som fx.:

  • vrede, glæde, sorg og savn
  • at vælge sig selv og at vælge andre fra
  • og at være alene
  • nye parforhold
  • børnene
  • konflikter og kommunikation

Jeg håber du har lyst til at være med og sammen med andre finde kræfter og styrke til at møde livet som skilt.

Du kan læse mere om rammen for forløbet, prisen og kontakte mig HER